Nyttig information om opholdet

  1. Flybilletter
  2. Hoteller i Fuengirola
  3. Golfferie
  4. Seværdigheder i Fuengirola-området
  5. Restauranter

Billige flybilletter til Spanien – Tandferien starter her!

Flyv ned til Clínica Dental Escandinava - de danske tandlæger i Málaga, Spanien. Vores klinik ligger lige ved strandpromenaden i Fuengirola - kun ca. 20 km fra Málaga lufthavn. Er du ikke hernede i forvejen, så book evt. dine billetter gennem vores links.
Flybilletterne kan du booke via forskellige hjemmesider. Book dine flybilletter, så snart du har en dato hos os. Tjek evt. priserne på flybilletter til Spanien på flyselskabernes hjemmeside, inden du booker tid hos os, så du på forhånd ved, hvornår der er billige afgange.
Norwegian Air Shuttle ASA – http://www.norwegian.com/dk/
Scandinavian Airlines Denmark – http://www.sas.dk/
Vueling Airlines SA – http://www.vueling.com/en

Du kan også sammenligne priser på billige flybilletter på websider som www.mrjet.dk, www.skyscanner.dk, www.momondo.dk. Der er mulighed for at leje bil, tage toget direkte fra lufthavnen til Fuengirola (stationen ligger ca. 200 meter fra klinikken), eller en taxa fra Málaga lufthavn.

Hoteller i Fuengirola – Bo ved strandpromenaden tæt på både tandlægeklinikken og havet

Vi anbefaler gerne vores patienter et godt sted at bo, mens de er på tandferie i Spanien.

Bo i pæne hotellejligheder lige ved strandpromenaden på Hotel Ronda 4. Ronda 4, som bestyres af familien Don Ramon Morales Jorreto, ligger blot 75 meter fra tandklinikken, og de fleste af vores patienter vælger at bo her. Lejlighederne har en hyggelig atmosfære og en venlig og professionel hotelservice. Der er 24-timers reception, gratis WiFi i fællesområderne og højhastigheds WiFi mod betaling i hele bygningen. Ved poolområdet kan du nyde godt af hængekøjer og havudsigt.

Nyd fordelene ved at bo på stranden, kun få skridt fra Middelhavet og omgivet af forskellige restauranter, der serverer retter fra det typiske andalusiske køkken.

Golfferie & tandferie.

Når du er hernede for at spille golf, så kom forbi tandlægerne på Clínica Dental Escandinava og spar penge på tandregningen. Du vil spare ca. 50% af tandlægeregningen i forhold til et tandlægebesøg i Danmark. Pengene sparet kan du i stedet bruge på f.eks. greenfee i Sydspanien. Her ligger en masse fantastiske golfbaner i Málaga-området. Så når du er hernede for at vedligeholde din golftræning og forberede dig til den kommende golfsæson i Danmark, så kig forbi de danske tandlæger i Fuengirola.

50 km syd for Fuengirola ligger golfbanen Finca Cortesin. Du mærker straks, når du ankommer til Finca Cortesin, at du er på en af Solkystens allerbedste golfbaner. Det fem-stjernede Golf Resort ligger i en gammel gårdbygning og emmer af andalusisk charme. Banedesignet er skabt med respekt for området, hvilket de ondulerede fairways og greens bærer præg af. Banen blev indviet i 2006, og allerede to år efter blev banen udnævnt som venue for Volvo World Match Play Championship. Det er her også muligt at prøve kræfter med de professionelles vilkår og spil, da det er en bane med plads til flere niveauer. Foruden en fantastisk golfbane, har man også mulighed for at få hjælp til sit golfspil. Jack Nicklaus Golf Academy har installeret sig på Finca Cortesin og klub pro’en kan hjælpe med alt lige fra Course Management til en grundig analyse af dit spil.
www.fincacortesin.com

Añoreta Golf er en af de få golfbaner øst for Málaga, nærmere bestemt ved Rincón de la Victoria. Banen blev anlagt i 1990 og er designet af den tidligere European Tours-spiller, José María Cañizares, som har stået bag flere af banerne på Solkysten. Der er 18 huller på Añoreta Golf med varierende parklandskab med masser af træer og søer. Desuden ligger Añoreta Golf så tæt på Middelhavet, at man fra flere af hullerne har udsigt over de azurblå bølger.
www.anoretagolf.es

Los Naranjos Golf Club er beliggende 10 km vest for Marbella og er en af de bedre baner i området. Banen har lagt græs til Spanish Open og er ved flere lejligheder blevet kåret til Solkystens bedste golfbane.
www.losnaranjos.com

Mijas Golf Club har længe været en institution for golf på Solkysten, og golfklubben er anlagt i Mijas-dalen nord for Fuengirola by.
www.mijasgolf.org

Oplev Costa del Sol. Når du er hernede på tandferie, skal du selvfølgelig også se lidt af Sydspanien. Der er en masse, der er værd at opleve.

Oplev de små, hvidkalkede bjerglandsbyer med de hyggelige, smalle gade - Pueblos Blancos. Her oplever du den oprindelige spanske atsmosfære. Besøg også de mange frugt- og olivenfarme i området, den store strand i Fuengirola og de mange strande længere nede af kysten.

I sommerfugleparken er der mere end 1.000 forskellige, smukke sommerfugle, der flyver rundt.
www.marposariodebenalmadena.com

Cartujano Rideshow. Oplev en spansk aften med et stort rideshow med de berømte choreographies, middag og flamencodans.
www.spanishnight.es

Crocodile Park. Besøg den store krokodillepark med mere end 200 krokodiller. Se bl.a. den største krokodille i Europa.
www.cocodrilospark.com

Gibraltar. Oplev naturreservatet på Gibraltar ved at tage kabelbanen op til Top of the Rock. Mød aberne og nyd den fantastiske udsigt.
www.gibratarinfo.com

Ronda. Tag op til bjergbyen Ronda. Gå over den gamle bro, der forbinder byen, som er delt i to af den dybe kløft. Ronda er et af de mere spændende udflugtsmål på Costa del Sol. Her møder man andalusisk kultur og historie mere end noget andet sted i regionen. En 160 meter dyb og op til 90 meter bred slugt ved navn Tajo over floden Guadalevin deler byen i den ældre mauriske bykerne, La Ciudad, og bydelen Mercadillo mod nord, der er anlagt af de kristne. Det er spændende at se, hvordan husene på begge sider af klipperne ligger helt ud til kanten af de lodrette klippevægge. Der er en masse hyggelige spisesteder med priser på ca. 5-10 euro for en frokost - især gemt lidt væk i de små, hyggelige gader. Besøg også tyrefægterareanen, der regnes for at være tyrefægtningens vugge.
www.rmcr.org

Restauranter i Fuengirola – Vi anbefaler gerne gode spisesteder.

Benyt din tandferie til at se lidt af Sydspanien. Vi anbefaler, at du, mens du går rundt i byen, lægger mærke til alle de mange restauranter og spiseoplevelser, Fuengirola har at byde på. Husk, at spisetiden er noget senere her i Spanien, så hvis der ikke er nogen lokale på restauranten (som kan give et godt fingerpeg om, om restauranten er god og anbefalelsesværdig), er det måske, fordi de først kommer senere. Gereralt er det meget billigt at spise ude i Spanien. En frokost med øl eller et glas vin kan fås for ca. 7-15 euro.

Herunder er listet et par gode bud på restauranter i nærheden af strandpromenaden og restaurantgaden midt i Fuengirola by:
Palangreros, Calle Palangreros 22, 29640 Fuengirola. +34 952 58 69 57, restaurantepalangreros.com
Restaurante la Farola, Calle de la Cuesta 15, 29640 Fuengirola. +34 952 46 14 64, restaurantelafarola.es

Clinica Dental Escandinava

Clinica Dental Escandinava. Danske tandlæger i Spanien

Clinica Dental Escandinava

Nyeste principper indenfor moderne tandbehandling

Clinica Dental Escandinava

Tandrensning, Kroner, broer, implantater, Kosmetiske opgaver

Clinica Dental Escandinava

Spar ca. 50%. Billige tandlægepriser og ferie i Spanien

Log In

Create an account